Marselisborg Cup - MBC floorball fest

Marselisborg Cup - MBC floorball fest

Velkommen til MBC 29. april -2. maj 2010

For 16. gang i træk står ÅFS Floorball i spidsen for Danmarks største stævne for seniorer, Marselisborg Cup. Du finder ÅFS Floorballs hjemmeside på følgende link: www.aarhusfloorball.dk.
MBC info findes her.

FFK vil se de gamle stjerner

OptaktPosted by ÅFS pr-udvalg 07 May, 2009 15:52

Navn: Nikolaj Borg aka. Cannavaro
Klub: FFK
Klub til MBC: FFK Sæ'fø'li'

Hvad ser du/I mest frem til?
Det moralske old boys-DM mellem Loko og Heyn på centre court fredag aften. Spillerne på de to hold må tilsammen have omkring 400 års floorball-erfaring, og så kommer kampen til at foregå i et roligt og absolut tv-egnet tempo som vi alle kan følge med til. Derudover er vi naturligvis nogle eks-ÅFSere som ser frem til at feste igennem uden at skulle rydde op bagefter :)

Hvordan ser truppen ud i år? Nogle man specielt skal lægge mærke til? Hvorfor?
Super-spændende med den etniske diversitet som man forventer af en Nørrebro-klub. I år medbringer vi både svenskere, indianere, grækere, hobitter, sjællændere, jyder og en engelsk landsholdsspiller. Derudover har vi været ude på transfermarkedet og sikre en aftale med en nordjysk keeper, som vi naturligvis er meget spændte på at se i aktion.

Hvem er din/jeres favorit på herre/dame siden?
På damesiden håber vi naturligvis, at vores damer kan genvinde pokalen. Blandt herrerne er der mange gode kandidater. A-rækken betyder at den rigtige MBC-række pludselig er meget åben. Dagsformen kommer til at få afgørende betydning, og vi håber på at kunne hente nogle billige point hjem ved at drikke de rigtige hold under til festerne torsdag og fredag aften.

Hvem vinder i baren?
Vi har i FFK-truppen et par profiler som godt kunne hive den individulle sejr hjem, men vi prioriterer benhårdt efter at tage hold-sejren hjem. Truppen på lige under 50 mænd og kvinder er bred og stærk og peaker på det helt rigtige tidspunkt, så vi lover at sætte et solidt fingeraftryk både på baren og dansegulvet.

  • Comments(0)http://www.mbc-floorball.dk/#post51