Marselisborg Cup - MBC floorball fest

Marselisborg Cup - MBC floorball fest

Velkommen til MBC 29. april -2. maj 2010

For 16. gang i træk står ÅFS Floorball i spidsen for Danmarks største stævne for seniorer, Marselisborg Cup. Du finder ÅFS Floorballs hjemmeside på følgende link: www.aarhusfloorball.dk.
MBC info findes her.

FC LongDrinks, farlige cocktails på banen og i baren

OptaktPosted by ÅFS pr-udvalg 20 Apr, 2010 00:24
Hvem: Mette Faurholt
Hold: FC LongDrinks

Hvor formstærke vurderer i holdet til at være på en skala fra 1-5?
- Klart en 5’er! Når det angår fysiske form i hvert fald, for her spiller 9 ud af 11 af os DM finale en uge før MBC, så formen er holdt ved lige helt op til. Vi kommer nok ikke uden om, at vi hænger lidt efter formmæssigt i baren desværre – af samme grund som nævnt før! :o/

Hvordan ser truppen ud i år?
- Truppen består af 4 stamspillere/gengangere fra sidste år, 2 rutinerede målmænd, 3 juniorpiger og 2 udefrakommende (dog tidligere Bulldogs) spillere. Det bliver spændende at se, om vi kan finde ”melodien” sammen.. om ikke på banen, så kan vi i hvert fald i baren.. ;)

Hvem er holdets trumf?
- Det må klart være Julie ”KUNG FU” Niilonen – når floorballevnerne ikke rækker længere, tager hun sparketeknik og feje tricks i brug. Og siden hun har finske aner, bliver det med en flaske vodka i venstre hånd!

Hvem er holdet smukkeste?
- Det må være Malene ”COSMOPOLITAN” Falster – der med en vis storbys ynde over hende, sofistikeret og elegant som sjældent set bevæger sig hen over floorballbanen med en cocktail i hånden.

Hvem ser I mest frem til at møde på banen/i baren?
- På banen kunne det være sjovt at møde CPH Lovers. Elskere (Lovers) og kølige drinks (LongDrinks) – det må da give en herlig, farlig cocktail.. ;)
I baren ser vi frem til at møde AnalConda – kølige drinks (LongDrinks) i flirt med anus fikseret by i Angola - eller er det slangen, der refereres til!? – hvis sidste kan det blive en livsfarlig cocktail.. ;)

Giv os til sidst jeres MBC-forsæt eller et motto der kan forøge livskvaliteten i turneringen.
- Vores motto er utvetydigt at hælde drinks i lange baner (LongDrinks!) indenbords. Forsættet må være at gøre op med formsvagheden i baren og vinde flere kampe her end vi gjorde sidste år!! :)


  • Comments(0)http://www.mbc-floorball.dk/#post67