Marselisborg Cup - MBC floorball fest

Marselisborg Cup - MBC floorball fest

Velkommen til MBC 29. april -2. maj 2010

For 16. gang i træk står ÅFS Floorball i spidsen for Danmarks største stævne for seniorer, Marselisborg Cup. Du finder ÅFS Floorballs hjemmeside på følgende link: www.aarhusfloorball.dk.
MBC info findes her.

Herlev Joysticks, udviklet 3-mands floorball og krydret med Pandaen

OptaktPosted by ÅFS pr-udvalg 22 Apr, 2010 12:01
Hvem: Morten T.
Hold: Herlev Joysticks

Hvor formstærke vurderer i holdet til at være på en skala fra 1-5?

- Siden "Joysticks" fænomenet oprindede til 3-mands DM i 2007 og gik ubesejret igennem mellem-rækken og fortsatte i den improviserede, men fantastiske, MBC Cocio Cup '07 - hvor holdet ligeledes gik ubesejret videre til finalen på det forårs-grønne græs iført de legendariske hvide dansker-mave-farvede trøjer og sejrede i straffe konkurrence, har vi vidst at holdet havde potentiale til at gå hele vejen i enhver turnering. Derfor har vi givet modstanderne 2 sæsoner til at forsøge at komme op på vores niveau. Nu må vi se om de er klar til udfordringen, da vi klart er på et rent 6-tal på 1-5 skalaen. Vi har dog aftalt at være 5 på banen af gangen, og ikke kun 3, og dermed forøge modstanderenes odds. Men det er jo også kun god opvarmning til næste års 3-mands floorballrække.

Hvordan ser truppen ud i år?
- Vi har for første gang i historien et blandet hold fra både Herlev FC og Lyngby FF inkl. 2 ekstra jokere... Der er dog spillere fra begge lejre der har kvaliteterne i orden. Fra Herlev kommer 6 elite-spillere med en appetit på kampe der sjældent er set. At vi blev nr. 7 i UMBRO-Ligaen var en overlagt handling, da vi derved opnåede 2 ekstra "træningskampe" mod Glostrup. Derudover har vi 5 spillere fra Lyngby der har bidt sig fast i 1. division øst. Ikke mindst på fantastisk socialt samvær udenfor- og på banen. Det er gutter der ved hvad holdånd, fairplay og kampdruk går ud på. (Vi har dog på intet plan mistet æren og respekten for hele Danmarks druk-hold nummer 1: Herlev Hotboys! - Vi er bare en klar 2'er i dét selskab og altid klar til samling under loftet ;) ) Lækre detaljer kommer der med garanti også fra Lyngby-drengene der, i følge rygtet, er gået i skarp træning og er ved at genindføre svundne tiders hemmelige lærdom om en vis "Starplayer"'s famøse og frygtede put-skud. En teknik der, hvis den mestres, kan give alle målmænd mareridt om fejlslagne redningsforsøg. Til sidst har vi så de 2 jokere, en svensk center-spiller der forstår dansk og som også kan drikke på niveau med os andre. Og en late-arrival i verdensklasse fra det høje nord...sjælland altså. 2 Spillere der har meget at spille for, for at blive en del af Joysticks legenderne.

Hvem er holdets trumf?
- Holdets trumf er vores erfaring og enestående egenskab af at have det sjovt uanset hvor meget vi er foran. Hvad enten det er på banen eller i druk-spurten i baren. Men hvis vi skal nævne en person må det uden tvivl være vores målmand, Klaus Birk Bjerregaard, der med sit fantastiske udseende og den ufejlbarlige, urørlige og livsredende målmandsteknik: Pandaen, har bevist at han er fremtidens mand på målmandsposten - en teknik der faktisk mestres af flere på holdet.

Hvem er holdets smukkeste?
- Vi er allesammen smukke. Mere præcist kan det ikke skrives.

Hvem ser I mest frem til at møde på banen/i baren?
- Vi er en del singler på holdet, så vi ser selvfølgelig mest frem til at se de søde norske, svenske og danske floorball piger til fed fest og hygge i baren. Det er set før og vi håber da at succesen med lidt floorball-indavl fortsætter i 2010. Derudover er der jo altid gang i den når MBC's ukronede druk-konger fra Herlev Hotboys kommer forbi og løfter stemningen.

Giv os til sidst jeres motto der kan forøge livskvaliteten i turneringen.
- "Stop nu med alt det pis! - bare skyd bolden uden om målmanden!"

  • Comments(0)http://www.mbc-floorball.dk/#post76